Danmarks bedst bevarede kalkovn ligger i Han Herred. Det er en nordjysk landsdel som også er kendt som ”landet mellem fjord og hav”. Han Herred ligger mellem Jammerbugten og Limfjorden. Thy ligger til vest for Hans Herred mens Himmerland danner sydgrænsen. Den østlige del grænser til Vendsyssel. Midt i Han Herred ligger så Klim Bjerg som består udelukkende af limsten. Det var her Klim kalkovn blev taget i drift i 1946.
I 1977 sluttede festen og kalkbrænderiet blev indstillet. I dag danner Klim Kalkovn et lille museum. Museet vidner om en hedengangen tid med en omfattende industriel aktivitet der koncentrerede sig omkring Klim Kalkovn som ringe i vandet.
Kalkaflejringer fra dinosaurernes tid
Klim Bjerg består af limsten. Det er sammenpressede aflejringer fra havbunden, dengang dinosaurer vandrede rundt, intetanende, at deres storhedstid ville få en brat og voldelig afslutning. Det var en kæmpe asteroide der ramte kloden i bugten fra Mexico, omkring den tid Kim Bjerg blev til et bjerg. Denne periode kaldes også for jordens middelalder. Det er overgangen fra Kridttiden il Tertiærtiden. Kridttiden var dinosaurernes tid. Tertiærtiden var den periode hvor pattedyrene overtog verdensherredømmet fra de nu uddøde øgler.
Vel, helt uddød er de alligevel ikke.
I dag ved vi at nutidens fugle rent faktisk er dinosaurer i forklædning. Vi ved også at mange dinosaurer havde en fjerdragt. Det var nok dem med de tykkeste fjer der havde de bedste overlevelseschancer i den lange vinter der fulgte efter det katastrofale asteroidenedslag.
De overlevende tilpassede sig igennem tusinder af generationer og nutidens fugle er deres direkte efterkommere.
Mange små dyr bliver til en stor bunke limsten
Limstenen ved Klim Bjerg kommer hovedsageligt fra Bryozoer. Bryozoer, på dansk mosdyr, findes i alle have, ned til 5,5km dybde. Det er små kolonidannende dyr hvor et enkelt individ er ca. 1mm stor. De fleste bryozoer har et skelet af calciumkarbonat. Det er en helt umulig hjernegymnastik, at forestille sig hvordan de småbitte skeletter kan ansamle sig i så store mængder at de bliver til bjerge.
Klim Bjerg er jo langt fra den eneste bjerg der er dannet af smådyrsskeletter. Anderne, Alperne, Appalacherne og selv Himalaja bjergkæderne er dannet på samme måde.
De små kryb har formet kloden på en måde, at en stor del af den landmasse vi lever på, ikke ville eksistere uden dem.
Og gæt hvorfor Limfjorden hedder Lim-fjord?
Lidt lokalhistorisk om Klim Kalkovn
Med industriens fremmarch, også i de mere afsidesliggende områder, opstod der også et stort efterspørgsel for kalk. Limsten blev skåret ud i blokker som byggemateriale. Men limsten blev også brudt, knust og brændt til kalk, i kalkovne som Klim Kalkovn.
Kalk er et alsidigt råstof der bruges i mange industrielle processer. Fra stålkogning og garvning af læder, til kalkning af bygninger, fremstilling af kunstgødning, cement og meget mere, er kalk helt uundværligt. Og limsten er en af de bedste kilder for kalk.
Omkring 1875 opstod de første kalkbrud og kalkværker i området omkring Klim Bjerg.
1900 var der 8-9 mindre kalkbrænderier. Det var mindre værker, nogle af dem endda drevet af landmænd, som bierhverv. Alle disse kalkværker hentede kalken fra Klim Bjerg. Klim Bjerg er jo et muldvarpsskud sammenlignet med de store kalkbjergkæder. Selv om disse kalkværker ikke var særligt store, så gjorde de dog et tydeligt indhug på bjerget.
Samtidig fordobledes befolkningen fordi kalkindustrien skabte mange arbejdspladser. I 1903-4 blev Thisted-Fjerritslev jernbanen bygget, og så gik det stærkt med byernes udvikling.
En kalkovn bliver født
En Anders Andersen startede Klim Kalkværk i 1909 hvor i dag ligger Klims Strandvej 31.
I 1925 stoppede udskæring af limsten. Men brydning af limsten til kalkbrænding fortsatte frem til 1977. Kalken blev hovedsageligt brugt til murkalk, mørtel og hvidkalkning.
I 1945 byggede kalkværksejeren Anders Andersen Klim Kalkovn i dens nuværende skik. Hvis du tror at byggeri går langsomt i dag, så tænk over at det tog 2 år at flytte 3000 kubikmeter jord inden byggeriet overhovedet kunne begynde. Dengang brugte man stadig overvejende heste til transport. Traktoren var stadig en sjældenhed. Lastbiler var dyre og ikke meget mere effektive end hestevogne.
Men trods alle vanskeligheder kunne Klim Kalkovn tages i døgndrift i 1946. Og blev ved med at køre i døgndrift indtil lukningen i 1977
Klim Kalkovn er langt fra den eneste attraktion i Han Herred
Klim Kalkovn alene ville ikke være nok til at skabe så megen opmærksomhed at turister ville flokke til. Klim Kalkovn er i hvert fald et besøg værd. Men derudover har Han Herred og Klim Bjerg også andet at byde på.
Vejlerne, et 6000 hektar stort naturområde som tidligere har ligget under havets overflade, byder på Danmarks største rørskove.
Der ligger også Vejlernes naturcenter. I Vejlerne findes Danmarks største bestande af grågæs. Også forskellige arter høg, rørdrummen, havørnen, og vandrefalken føler sig hjemme der. Den seneste tid har man også genetableret en bestand af oddere.
Disse naturoplevelser er tilgængelige igennem et veludbygget net af stier.
Der er meget at opdage og opleve omring Klim Kalkovn.
Vær den første der kommenterer