Derfor bør din seng være svanemærket

Ny redt seng med grå puder og hvide lagener

Vi kan tænke på miljøet og naturen i mange valg i vores hverdag – både de små valg, når vi f.eks. handler dagligvarer, men også de større, når vi f.eks. skal have ny seng. Det kan dog være tidskrævende, hvis man, hver gang man skal købe noget, skal sætte sig ind i hvordan et produkt påvirker miljøet. Det behøver dog hverken være besværligt eller tidskrævende at købe en seng, der er bedre for miljøet.

Med svanemærket får du mindst miljøbelastning

Når man skal købe ny seng, er der mange ting, man kan vælge at have med i sine overvejelser. Det kan f.eks. være, man tænker over størrelse, farve, hvor fast den er, om der skal være sengegavl eller ej, og hvordan den påvirker miljøet.

Hvis du gerne vil tænke på miljøet og være god mod vores natur, når du skal have ny seng, men ikke kan overskue at skulle undersøge og sætte dig ind i en hel masse, så kan svanemærket være en god hjælp. Hvis et produkt er svanemærket, er der kigget på produktets samlede miljøbelastning – og man har forsøgt at mindske belastningen gennem hele produktets levetid.

Der er skrappe regler for, hvornår et produkt kan få svanemærket, så hvis din nye seng har det, kan du være sikker på, at den er blandt de miljømæssigt bedste senge.

Med svanemærket gør du både miljøet og dig selv en tjeneste

Når et produkt får svanemærket – uanset om det er en seng eller et andet produkt, har man kigget på alle leddene fra design til afskaffelse og undersøgt, hvor miljøbelastningen er størst. Disse led, hvor belastningen er størst, er så der, hvor der sættes hårdest ind for at mindske miljøbelastningen.

Udover at svanemærkede produkter er bedre for miljøet, gør man faktisk også sig selv en tjeneste ved at købe disse produkter. Det gør man, både fordi det også gavner mennesker at passe på miljøet, og fordi man er sikker på, at der ikke er brugt en masse skadelige kemikalier i produktionen. Så slipper man for at skulle huske navnene på alle de kemikalier, man gerne vil undgå, når man skal købe ny seng. Mange vil nok i hvert fald synes, at det er rart at vide, at den seng, man sover i hver nat, ikke er fyldt med en masse skadeligt.

Find det bedste tilbud, inden du køber

Man kan efterhånden købe senge mange forskellige steder – og de svanemærkede findes heller ikke kun et sted. Derfor er det altså værd at undersøge de forskellige muligheder, inden man beslutter sig endeligt. Man kan f.eks. få tilbud her og der og så sammenligne priser, svanemærkning, farve, størrelse, højde osv.

Alt dette kan bidrage til, at man får den seng, der passer allerbedst til ens soveværelse og en selv – og hvis man kigger lidt ekstra efter svanemærket, kan man måske også sørge for, at man får den seng, der på længere sigt er bedst for ens egen velvære og for miljøet og den natur, vi er så glade for.

Vær den første der kommenterer

Skriv din kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*